Mød os

ISTOBAL er et spansk selskab, der er førende inden for design, fremstilling og markedsføring af løsninger til bilvask og bilpleje til segmentet for erhvervskøretøjer.

En stærk internationaliseringsstrategi har gjort selskabet i stand til at markere sig internationalt som et af de første europæiske selskaber inden for dette segment. ISTOBAL har ubetinget fokus på innovation og effektive, globale løsninger og er repræsenteret i mere end 75 lande verden over.

ISTOBAL, der blev grundlagt i 1950 af Ismael Tomás Alacreu, har bevaret sine rødder som et familieejet selskab – foreløbig i tredje generation – og har opbygget en multinational koncern bestående af 10 datterselskaber og 3 fabrikker og samleanlæg i Europa, Nord- og Sydamerika. I øjeblikket udgør eksportsalget 80% af selskabets produktionsaktiviteter og er i seneste koncernregnskab opgjort til 124 millioner euro.

Koncernen beskæftiger mere end 800 mennesker og råder over et globalt netværk af distributører, der bidrager til at styrke selskabets image i udlandet. Et stærkt fokus på service gør ISTOBAL i stand til at tilbyde komplette løsninger, herunder design leveret af en forsknings- og udviklingsafdeling, der konstant genererer ideer, prototyper og patenter; fremstillings- og procesteknologier med høj driftsfleksibilitet og med brug af de seneste teknologiske landvindinger; samt professionel marketing- og teknisk support takket være et stærkt netværk af uddannede salgs- og marketingmedarbejdere og teknikere.

Udvikling af næste generation af miljøvenlige kemiske midler samt udvikling af finansierings- og markedsføringsløsninger til selskabets kunder fuldender ISTOBALs omfattende serviceportefølje.  Al udvikling tager højde for behovet for at tilpasse selskabets udbud til markedets krav samt at forbedre slutbrugernes oplevelse.